Kontakt Henrik List - henrikvonlist@gmail.com
KØB TILBAGE TIL TANGERRed StripeKØB KÆRE FUCKING DAGBOGFlavourKØB PUSSYLAND EXPRESS

NYHEDER

 

Pussyland Express

Ny dansk graphic novel i tre dele

Tre tegnere og én forfatter i unikt samarbejde mellem grafisk romankunst og prosalitteratur.

Udkom i marts 2016
Pussyland Express
Skrevet af Henrik List
Illustreret af Søren Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch 98 sider

Isbn 978-87-7176-038-5

Tag med tre af Danmarks førende mandlige tegnere – Søren Mosdal, Pedro Lopez og Jørgen Bitsch - på en både form- og indholdsmæssigt heftig tur ud ad The Boulevard of Broken Dreams.

Forfatteren Henrik List har på opfordring fra Forlaget Fahrenheit skrevet nye tegneseriemanuskripter med udgangspunkt i novellesamlingen ”Pussyland” (2001), der i de tre tegneres fortolkning udgør én sammenhængende graphic novel: Pussyland Express.

Resultatet er et cross-over af grafisk fortællekunst og skønlitteratur; et power teamwork, der ikke tidligere er set i dansk tegneseriehistorie, hvor normalen er ensomt arbejdende kreatører, hvis styrke oftest ligger mere i det visuelle end i det sproglige/litterære.

I Pussyland Express er tiden henlagt til slutningen af 1980’erne og starten af 90’erne, hvor en ung dansk forfatter-wannabe er på (anti)dannelsesrejse igennem et Amerika, der ikke beskrives i familievenlige turistbrochurer ...

I historien Pussyland følger Søren Mosdal med ekspressionistisk streg og stemningsmættet farvelægning et ungt dansk turistpar på et hotel i det slibrige red light-kvarter omkring Times Square i New York, hvor fyren en søvnløs nat går på opdagelse, mens pigen sover trygt oppe på værelset.

I Mig & Mickey skildrer Pedro Lopez – med fadede pastelfarver og overlegent stram tegnestil – et overraskende møde mellem en dansk freelancejournalist og Hollywood-stjernen/andenrangsbokseren Mickey Rourke i det kokainsummende natteliv i Miamis South Beach-område.

Og endelig afslutter detaljens og den saftige erotiks mester, Jørgen Bitsch, i 76 lande og 17 moteller med at sætte os af på den mytologiske modervej Route 66 – på et snusket motel i Albuquerque, New Mexico, hvor natten er fuld af farlige fristelser, og den påtrængende indiske ejers ordensreglement sjældent bliver overholdt.

Tre talentfulde, topprofessionelle danske tegnere og en af dansk litteraturs mest egensindige, velskrivende forfattere har til sammen skabt en noir-ulmende, hårdkogt americana-fortælling for voksne med internationalt format.

www.forlaget-fahrenheit.dk - fahrenheit@email.dk

SE TRAILEREN TIL ”PUSSYLAND EXPRESS” HÉR


 

***

 

NYT: Tjek seks nye spoken word-videoer med Henrik List på Youtube:

List live og levende på old school-pornobaren Club 34 på Strassen i København, hvor forfatteren bl.a. læser op fra sin seneste roman ”Solen skinner aldrig på en go-go-bar”

https://www.youtube.com/watch?v=oC4e2ff8IAM

https://www.youtube.com/watch?v=GN1XzDXuJWY

 

 

***


Sidste nat i Kødbyen - nu igen som papirbog!

Efter længe at have været udsolgt som papirbog, kan essaysamlingen ”Sidste nat i Kødbyen” atter købes som papirbog, dvs. som print-on-demand-titel (fra forlaget Lindhardt og Ringhof), der kan bestilles hos enhver dansk boghandler. Min egen webshop, www.listshop.dk, har dog et par håndfulde færdigtrykte eksemplarer, så hvis du køber den dér, slipper du for ventetiden hos en almindelig boghandler.

Bogen kan sf. stadigvæk også downloades som e-bog link

Røde nætter og store, sorte pikke. Lumre hotelværelser og spejlæg på maven. Skarpe hjørner på Vesterbro, i Paris og Las Vegas. Poesi i alverdens red light districts. Et dansk frisind, der langsomt forsvandt - imens vi selvfedt fejrede 40 års-jubilæet som det første land i verden, der frigav pornografien

Gonzo uden glidecreme, hardcore-journalistiske fakta-tjek og poststrukturalistisk fransk filosofi. Store vrede, hvide feminister og små bange, bløde mænd, der tror de kan få fisse ved at snakke dem efter munden. Kristen-feministisk propaganda og voodoo-sexslaver i medierne ...

Mænds slibrige hemmeligheder og kvinders sippede hykleri. Gadeludere og sexarbejdere. Myter om trafficking i usobert selvsving. Pro-sex feminisme og kampen for frisindet i en nypuritansk tidsalder. Og historien om, hvordan den seksuelle bornerthed rykkede fra blå til rød stue i dansk politik ...


***

NYT: Så er min nye, store, politisk ukorrekte noir-roman - om danske middelklassemænd på vulkaner i det tropiske Thailand - udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof: "Solen skinner aldrig på en go-go-bar"

  • 6 stjerner i Femina

  • 5 stjerner i Jyske Vestkysten

  • 5 stjerner i Jyske Medier

  • 5 stjerner i Alt for Damerne

  • 4 stjerner i Berlingske

  • 4 stjerner i Jyllands-Posten

  • 4 stjerner i Ekstra Bladet

  • 1 feministisk stjerne i Politiken :-p

 

Læs stort interview med forfatteren fra BT

Hør List jazze og freestyle a la go-go - for åben mikrofon - med Rene Fredensborg i det to timer lange program "Syvkabalen" på Radio24syv - KLIK HER

In vino veritas: List ser dybt i rødvinsglasset og fortæller i programmet "Flaskens ånd" på Radio 24syv bl.a. om at være nødt til at flygte til Thailand for at slippe væk fra Big Mother-Danmarks knugende kærlige favntag, mens Poul Pilgaard skænker årgangsvinene op på stribe - KLIK HER


***

NYT: Langt om længe er "Kære fucking dagbog" udkommet som LYDBOG, sejt ind - og oplæst af 18-årige Freja fra København.

Lydbogen er i alt 710 minutter lang, så der burde være til en lang nat i skabet, under dynen eller med vennnerne/veninderne, mens I hører 15-årige Kat fortælle om sit kaotiske liv op til rydningen af Ungeren på Jagtvej 69 i 2007

”Kære fucking dagbog” var i 2015 på Top 5 over de mest solgte LYDBØGER på saxo.com!



***

NYT: Alle Henrik Lists nyere bøger kan nu nemt klikkes og købes på denne alternative webshop, der sf. sender pronto ud med posten til hele kongeriget: www.listshop.dk

.