Sidste nat i Kødbyen
Essays
ADVARSEL!
Big Brother is dead - Big Mother is watching you!
Er vi danskere så seksuelt frigjorte, som vi selv tror? Foregår disse års virkelige kulturkamp slet ikke på Christiansborg, men på den nationale sengekant? Spørgsmål som disse sætter forfatteren Henrik List til provokerende debat med 'Sidste nat i Kødbyen'. I en række essays gør han op med det aktuelle mediebilledes nypuritanske, politisk korrekte skildring af det seksuelle - uden at lægge skjul på, at også frisindet har sine omkostninger.
I 1960'erne frigav Danmark som det første land i Verden pornografien. 40 år senere er forbruget af kommerciel sex blandt danskerne eksploderet. Der er sex i luften overalt, men samtidig er medier og debat ramt af et backlash: Rødstrømpernes døtre og tidens journalister, der sjældent tør sætte deres egen seksualitet på spil, kappes om at fordømme andres - i uunderbyggede historier om sexslaver, kvindehandel og unges pornomisbrug. Og kravene om forbud mod fx prostitution samt regulering af porno i det offentlige rum høres fra både venstrefløj, feminister og religiøse.
I fem essays tager Henrik List pulsen på seksualiteten i Big Mother-samfundet. Med udgangspunkt i teoretikere fra Simone de Beauvoir over Foucault til Martha C. Nussbaum går han til forsvar for et nyt frisind. Han leverer en nådesløs, men seriøs og velunderbygget kritik af medier i selvsving over 'sexskandaler' og en ny generation af køns- og karrierefeminister på korstog mod usædeligheden. Og ikke mindst rapporterer han bramfrit fra en kontroversiel journalistisk løbebane imellem sexarbejdere og seksuelle minoriteter - fra Istedgades røde lygter og enden af Rue St. Denis til pornomesse i Las Vegas. Ta' med på den sidste rejse til 'Kødbyen' sammen med en mand, der kender menneskene og miljøerne dér indefra. På godt og ondt.
Henrik List har udgivet 13 bøger, heriblandt "Tilbage til Tanger", "Pussyland", "Katja Kxxx - Stjerne i Syndens By" og "Bangkok Ladyboys". Bor på Vesterbro i København. www.henriklist.dk
INTERVIEW: Forfatteren stiller gerne op til interview - kontakt presseafdelingen, Lea Juel Henriksen på tlf.: 36156744, eller e-mail: lea.juel.henriksen@aschehoug.dk
Fakta om bogen
Titel: Sidste nat i Kødbyen - Essays
Forfatter: Henrik List
Omfang: Ca. 320 sider
Pris: Ca. kr. 279
Udkommer tirsdag den 8. maj - sendes til anmeldelse uge 17-2007
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til e-mail: presse@aschehoug.dk, hvor print af bogen også kan rekvireres. For yderligere information kontakt pressekoordinator Lea Juel Henriksenpå e-mail: lea.juel.henriksen@aschehoug.dk eller telefon: 36156744.
Sidste nat i Kødbyen - Essays
Anmeldelser af bogen
Berlingske Tidendes anmeldelse her...
Roser fra en proffessionel glædespige her...
Det Danske Porno-Selskab ... DPS.DK
Sentura - Magasin for litteratur og levende billeder...
Socialistisk Arbejderavis' anmeldelse her...
Boganmeldelse.dk's anmeldelse her...
Boganmeldelse fra litteraturnu.dk her
Se Politikens anmeldelse nedenfor:
Ikke pille, Henrik!?, Politiken 8/5 2007
Henrik List har rundsaven på stor klinge, når han skiveskærer dagens seksualitetskultur – inklusive sin egen fod – i en række forbandet velskrevne essays.
Henrik List : Sidste nat i Kødbyen – essays, 489 sider, 299 kroner, Aschehoug. Udkommer i dag.
Af Anette Dina Sørensen
Så for syv satan, krabaten er ude med riven!, tænkte jeg, da forfatter og debattør Henrik Lists nye essaysamling, ’Sidste nat i Kødbyen ’, lå på mit bord til anmeldelse. Det matsorte svendestykke symboltungt illustreret på bogforsiden stikker nemlig intet under stolen. Intet! Med sine 389 tætskrevne sider ligger den murstenstung i hånden med ambitioner om at formelsætte dagens seksualitetskultur – subjektivt anskuet vel at mærke. Og mestendels leveret gennem rablende udfald mod alle, der ligner feminister, taler som feminister, knepper som feminister, har taget kurser i kønsforskning på Københavns Universitet Amager og er medieansat – værst af alt blandt »de dygtige og dydige« på Politiken. Ingen nævnt, ingen glemt! Men vi er nu heller ikke så mange i præcis dén kategori.
I denne sammenhæng er jeg derfor ikke blot anmelder på Henrik Lists hademedie nr. 1, men med kønsforskningskarriere og ligestillingsaktiviteter på bagsmækken tillige aktør på det felt, hvor List slår sine folder. Hvad betyder det for en anmeldelse? At man sveder som en stud undervejs, prustende af gallesmag i munden og hænderne samlet til symbolsk mordforsøg. Indtil trætheden melder sig, og man får lyst til at dvæle ved dét, der faktisk er Lists talenter – det litterære håndelag.
Henrik List er en flittig forfatter med et væld af udgivelser bag sig og en fortid som kulturskribent på Berlingske Tidende, hvor han slog sit navn fast med gonzo-klummerne ’Henne om hjørnet’, der tematisk cirklede om købesexlivet på Vesterbro. Ikke blot i geografisk forstand, men også som kunde og kæreste har List været tæt på Vesterbros servicemindede natbrigade. Sandhedsvidne, altså. Hævdede han ikke blot i klummerne og i bøgerne ’Pussyland’ og ’Bangkok Ladyboys’, men også i denne sin seneste udgivelse. Som sandhedsvidne udlægger han verden, deler den i to defineret som henholdsvis himmel og helvede befolket af – surprise – de gode og de onde. Gæt, hvor han selv hører til!
Lists essaysamling beskæftiger sig med tidens seksualitetskulturelle darlings ’porno’ og ’prostitution’ fra brokvartererne i København og Paris til pornomesse og AVN-award-uddeling i Las Vegas. Indledningsvis trækker han et par historiske linjer krydret med teoretiske henvisninger til de tunge drenge Michel Foucault og Georges Bataille, mens han på bedste pumpgun-maner fyrer løs på »dydens drabanter« – en gruppe, der tæller alt fra det yderste højres nationalistiske moralsludder til venstresnoede feministers seksuelle ligestillingskrav. For bordenden residerer »Big Mother« med dirigentstokken dikterende middagsselskabets madindtag og svedige famlerier under dugen. Ikke pille, Henrik!!
Men lur mig, om ikke Henrik piller alligevel! Og det er måske primært det, man bliver så helvedes træt af i længden; Lists gentagende brok over seksuel begrænsning og overvågning. Brok, der ironisk nok når niveauet af postulat, inden punktum er sat, fordi hans tur gennem sexland vidner om præcis det modsatte. Men metaltrætheden gælder også alt det andet: for eksempel Lists omgang med facts, der strategisk bringes på bane, når de kan underbygge hans argumenter, men omgås, når generaliseringer ud i det groteske er mere belejligt. Eller de nuancer, han hidsigt afkræver sine modstandere, men som han selv er mester i at undlade. Og så er der selvfølgelig hadet, som sprutter og syder på bogens linjer, så man måbende overvejer, om List mon er ramt af selv samme sygdom, han fermt diagnosticerer hos feministerne?
Alt i alt er det skønne spildte kræfter at håbe på en dialog med Henrik List på baggrund af ’Sidste nat i Kødbyen ’. Han klager godt nok over, at alle mediemagtfeministerne ekskluderer ham fra debatten, selv om han »banker på som en anden asylansøger«. Men ret beset ønsker han det ikke selv. Polemik og provokation er hans boldgade. Desuden ved han jo bedre end andre, hvad tingene handler om, for han har været der ’after hours’. Been there, done that!
Well, hvor uenig jeg end er med List om verden, omegn og menneskers muligheder for at knalde i den, elsker jeg hans sproghåndtering. Ingen i Danmark smider en gonzo så legende let og tro mod Hunter himself som Henrik List . (Undskyld, Morten Sabroe!). Billederne vælter frem bag nethinden, mens man smiler i lettelse over, at den narcissisme, List er ramt af, lever side om side med en veludviklet humoristisk selvdistance. Godt for det!
Se professor i sexologi Preben Hertofts artikel om Henrik List nedenunder:
Uddrag fra essaysamlingen De uventede gaver - bidrag til en sexologisk kulturhistorie af psykiater, dr. med., professor i klinisk sexologi Preben Hertoft (Hans Reitzels Forlag, 2008)
Pendulet svinger
Hver tid har sine modstandere af pornografi. For Poul Henningsen i 1928 var modstanderne primært konservatisme og kirken.
Men hvem er modstanderne i 2007? Det har journalisten og forfatteren Henrik List (f. 1965) nogle bud på, for på samme dag publicerede han i maj 2007 en kronik, Kulturkamp på sengekanten (i Information), og en stor essaysamling, Sidste nat i Kødbyen. For List er der især tre aktuelle modstandere på spil, som han kalder henholdsvis:
- ”de moralistiske modstandere”, hvis ”teologi og ideologi udelukker enhver forståelse af pornografien, og hvis basale krav er forbud imod, eller i det mindste en håndfast regulering of pornografien”;
- ”de rationalistiske skeptikere”, der tager afstand fra ”pornografiens forvrængede seksualitetsopfattelse og sexindustriens kommercielle udnyttelse af mennesker, men ikke ønsker noget forbud, højst en vis regulering af pornografien”, og endelig
- ”de æstetiske kritikere”, der er en ”mere perifer gruppering af yngre intellektuelle og kunstnere, som betragter pornografien med en vis overbærenhed, men ikke principielt vil udelukke en forsat undersøgelse af pornografien som kitsch-kulturelt mediefænomen og kunstnerisk transgressiv udtryksform” (Sidste nat i Kødbyen p. 128, sammentrængt).
Og mens intellektuel overbærenhed over for porno er ”de religiøse fundamentalister og kønsfeministerne fremmed” mener List, at de rationalistiske skeptikere og de æstetiske kritikere ”deler denne overbærenhed”. Samtidig er de æstetiske kritikere ”opmærksomme på pornoens kommercialiserende, kvindeundertrykkende og køns-stereotypiserende minusser og de er med rette bekymrede over sexindustriens sociale slagside” (ibid.:133).
Det er Lists håb, at den tredje modstanderposition i pornodebatten ”endegyldigt åbner op for et mere seriøst studie af pornoens stil, æstetik og fortællemæssige spilleregler, af pornoens indhold, formål og virkninger, der kan være med til at skabe en reflekterende tilhængerposition i forhold til de moralistiske modstandere og de skeptiske rationalister”.
Det, han håber på, er ”en dialog […] hvor man som udgangspunkt kan være enige om, at der er væsentlige problemer forbundet med pornografiens gennemslagkraft og det offentlige rums massive seksualisering”.
Samtidig må man dog se i øjnene, at ”uanset hvordan vi vender og drejer det, er den pornografisk inspirerede seksualitet kommet for at blive. At tro andet vil efterlade én tilbage i støvet, mens udviklingen fortsætter” (ibid.: 134-37).
Men hvem er, rent konkret, de moralistiske modstandere? Ifølge List er det især nogle grupper fra medie- og universitetsverdenen i alle de nordiske lande, der går ind for at kriminalisere prostitution, skønt der i Danmark er et solidt flertal imod et forbud mod prostitution - blandet mænd er det over 70%, blandt de adspurgte kvinder godt 40%. Og disse tal, mener List, ”skal ses i forhold til den massivt kritiske, ensidigt negative og indimellem decideret usaglige dækning af prostitutionsområdet i de danske medier.”
For i modsætning til tidligere har ”medierne i det 21. århundrede virkelig haft dommedagsbasunerne fremme, sex er generelt blevet til noget farligt, truende, dæmonisk; en dyster underverden af sexslaver, kvindehandel, børneporno, incest, sadisme og gruppevoldtægter. Og rent konkret er modstanderne `Big Mother´-statens medie-, kultur- og forskningselite, samt politikere fra De Radikale, SF og Enhedslisten samt mange yngre socialdemokrater, der har lagt op til seksuel kultur-kamp imod moralsk og politisk ukorrekt seksualitet, herunder fuldt ud lovlig pornografi, prostitution og striptease” (List i Sidste nat i Kødbyen).
Samme dag som List havde sin kronik i Information, blev Sidste nat i kødbyen anmeldt af kønsforskeren Anette Dina Sørensen i Politiken: ”Med sine 389 tætskrevne sider ligger den murstenstung i hånden med ambitioner om at formelsætte dagens seksualitetskultur – subjektivt anskuet vel at mærke. OG mestendels leveret gennem rablende udfald mod alle, der ligner feminister, har taget kurser i kønsforskning på Københavns Universitet og er medieansat – værst af alt blandt ´de dygtige og dydige´på Politiken. Ingen nævnt, ingen glemt. Vi er nu heller ikke så mange i dén kategori” (Sørensen 2007). Derfor er hun i denne sammenhæng ikke blot ”anmelder på Henrik Lists hademedie nr. 1, men med kønsforskningskarriere og ligestillingsaktiviteter på bagsmækken tillige aktør, hvor List slår sine folder. Hvad betyder det for en anmeldelse? At man sveder som en stud undervejs, prustende af gallesmag i munden og hænderne symbolsk samlet til et symbolsk mordforsøg. Indtil trætheden melder sig, og man får lyst til at dvæle ved dét, der faktisk er Lists talenter – det litterære handværk” (Sørensen 2007)
Selv havde jeg længe været opmærksom på Henrik List og bestilte straks hans bog, og for kort at vende tilbage til Poul Henningsen, ligner PH og List måske hinanden lidt i deres kamp mod hykleri, men begge hæmmes af en vis ensidighed i vurderingen af deres modstandere, hvad enten det for PH var kirken og bornert konservatisme eller for List er medierne og visse aktuelle debattører. Derved kommer de let til at svække den sag, der er så livsnødvendig for dem. Men på den anden side er List absolut ikke den eneste, der beklager tiden nypuritanisme, den har også ramt Jørgen Leth og sociologen Henning Bech på en meget uklædelig måde. Desværre synes Grundtvigs besindige Frihed for Loke såvel som for Thor at være gået helt af mode – det var ellers et smukt princip, der tjente os alle til ære. Ej heller kan det være helt tilfældigt, at Bech, Leth & List lyder som et advokatkontor, hvor der både er ansat forsvarere og anklagere, og Bech, Leth eller List dukker sig i hvert fald ikke som så mange andre i disse skumle tider, men siger deres samtid imod, når de synes, de har grund til det.
Jeg håber ikke, at for mange forsér sig på Lists uartikulerede sider, men giver sig tid til at møde den unge Henrik på side 199, hvor List fortæller om, hvad der overgik ham på hans tyveårs fødselsdag. Og det skal man ikke gøre for Lists skyld, men for selv at blive klogere på, hvad livet også handler om. Hvad han der skriver om begær – ”jeg var netop selv for første gang i stand til at føle mig som den begærede”, for det handlede ikke blot om hans eget begær, men om længslen efter selv at være den begærede – er lige så loyalt skrevet, som var det hentet fra Rousseaus Bekendelser.
Se mail-korrespondancen i Politiken mellem Camilla Stockmann og Henrik List om "Sidste nat i kødbyen" nedenunder:
Du ville såmænd have godt af en omgang i læderkranen med en ladyboy, Camilla
Forfatteren Henrik List og Politikens Camilla Stockmann mødtes i ugen per mail til en diskussion om bl.a. sex, borgerlighed og prostitution. Anledningen er Henrik Lists essaysamling ’Sidste nat i kødbyen’, der sammenfatter libertinerens syn på den danske sædelighedsdebat.
Af Camilla Stockmann og HenrikList
Tirsdag kl. 21.25 Kære Henrik
Tillykke med bogen. Fandt den i mit dueslag i morges og har her til aften været i dit selskab med det første essay ’Forspil’: Det er langt – hvor betænksomt af dig!
Nu har jeg aldrig syntes, at de franske tænkere var så satans sexede. Men jeg må indrømme, at jeg fandt dine magtanalyser af »den feministiske diskurs« interessant, og at lektorrollen klæder dig (det hader du sikkert, at jeg skriver). Jeg synes især, at du prædiker mindre for de frelste – altså dem der elsker din gonzo-pen på gadeplan – og gør dit eget frigørelsesprojekt mere klart. Havde f.eks. nok aldrig gættet, at du var dus med Simone de Beauvoir. Men altså: Du ender med at begræde, at »den seksuelt relaterede ytringsfrihed er under pres«. Du taler ligefrem om en »tsunami af nypuritanisme«?
Ja, du har helt ret i, at 1990’erne var en storslået tid. Det var the roaring nineties også i mit liv, og tæller jeg antallet af kærester, jeg nåede at mase ind i det årti, ligner det næsten et af de swingerparties, du vist plæderer for. Men det er da ikke nogens skyld, at tiden er gået og andre har overtaget festen? Mener du virkelig, at den er ved at være forbi? Og at du derfor går rundt »skælvende af frygt ved tanken om«, hvordan du »(ligesom Jørgen Leth) vil blive korsfæstet foran Kvindehuset?«.
Kh Camilla Onsdag kl. 01.57
Kære Camilla
Lige nu føler jeg mig ikke særlig betænksom, og efter to interview i dag og en fotosession med en ung, meget entusiastisk fotograf fra JydePotten på Skipper Bodegaen, mens jeg var midt i et skænderi med min gamle ven Peter Post fra Brøndby, der skreg ind i mit ansigt, at jeg skulle »lette min fede røv og slippe fantasien løs!«, fordi han havde drukket for meget på meget kort tid – fem minutter efter at jeg havde foræret ham et signeret eksemplar af min ny moppe-motherfucker af en 400-siders essaysamling, hvori jeg erklærede ham min ubetingede maskuline kærlighed – er tålmodigheden heller ikke lang og fingrene på klaveret rimelig usikre. (Hende den smukke bartender med de sørgmodige øjne og de store bryster blev bare VED med at spille ’Purple Rain’ på juken, og jeg kan stadig høre ekkoerne af Prince ...).
Er lidt over medium beruset lige nu. Blev i døgnkiosken på hjørnet af Strassen og Gasværksvej shanghajet af en pige, der hed Laila på 22, der lige var kommet fra 1. maj i Fælledparken og var pissefuld og spurgte, om jeg havde »no’ed snavs« og blev ved med at synge gamle 80’er-slagere meget højt (»Hvooor skal du sove i-naaaat« osv.) og fortalte, at hendes mor havde lejet sin lejlighed ud til en eller anden stodder, og at vi skulle gå ned på Centralen og så måske gå op i dén lejlighed og smadre ham, fordi han var en fucking pervers trussesniffer. Og så drak vi dén øl og dén fernetbranca, hun generøst gav, og så tænkte jeg, at det vist var klogest at gå hjem ...
Men det var en lang forklaring på, hvorfor jeg ikke lige i skrivende stund er i stand til at diske op med de benhårde argumenter i den køns- og seksualpolitiske debat. Men ja, for fanden da Camilla, det er jo nemt at være lækker og overskudsagtig og skrive om alt det, som vennerne synes er fedt, og det er måske den fælde, som DU er ved at blive fanget i? Jeg har det på fornemmelsen, fordi du arbejder for en avis, hvis mål først og fremmest er IKKE at ødelægge den gode stemning i PH-lampernes skær til de kulturradikale (og radicoole) middagsselskaber.
Kh Henrik PS: Og ja, jeg skælver da af frygt, før min bog udkommer på tirsdag. Er det ikke ret indlysende i forhold til, hvordan jeg før er blevet svinet til, fordi jeg tillader mig at skrive om seksuelle praksisser og udtryksformer, der går ud over det statsautoriseret monogame heteroseksuelle parforhold?
PPS: Var det virkelig dig på den dér plakat for NatFilm Festivalen?
Onsdag kl. 21.09 Kære Henrik
Næ. Var ikke mig på den plakat. Men du er ikke den første, der spørger. Har åbenbart en dobbeltgænger foruden en tvillingesøster, hvilket næsten tenderer den dusinpige, som du da kan ret i, at jeg er. Men ville det da gøre mig til en bedre journalist, hvis jeg havde sex med en ladyboy i en læderkran? Jeg tvivler.
Egentlig burde jeg vel nok mønstre fornærmelse på mit køns vegne over beskrivelsen af de yngre kvinder, du undervejs døber »sure feminister«, »dydens drabanter«, »feministiske mediemadammer«, »rødstrømpernes sippede døtre« og »feministiske fatwaer«? Det er dem, som har »forfulgt« dig »de senere ti år«.
Men jeg spekulerer: Når du får Jørgen Leth til at rime på Henrik List , og sender jer i skyttegravskrig mod et fælles feminint fjendebillede, kommer du ikke netop dermed til at blive ufrivilligt forlovet med de yngre kvinder i den modsatte skyttegrav? Og jeg tænker på, om ikke det er dig, som længes lige lovlig meget efter lyset af den PH-lampe. Det er, som om du både vil være revseren, der sidder »på kanten af tønden og skriver om lortet«, som du citerer Celine for. Og vil elskes. Af alle. Det kan man ikke. Især ikke når man har valgt at skrive i forlængelse af beatgenerationens diskurs. Jeg tænker: Er nyfeministernes kritik af dig i virkeligheden ikke bare det blod, du nærer dig ved? Hvem skulle ellers smide dig uden for døren og levere den modstand, enhver ægte beatdreng har brug for?
Kh Camilla Torsdag kl. 00.07
Kære Camilla
Selv du ville såmænd have godt af en omgang i læderkranen med en ladyboy eller en røvtur på Strassen med B-holdet, bare en sjælden gang imellem. For hvor jeg udmærket kender dén magtbastion, du nu skriver ned fra, kender du ikke dén underverden, jeg nu skriver op fra. Selv om vi bor i samme kvarter, lever vi i hver vores verden. Jeg HAR jo prøvet det samme pæne, borgerlige liv, som det du lever. HAR prøvet at være inde i varmen i det gode selskab; at være gift og bo sammen med dejlige, fornuftige piger, der elskede mig, og troede de kunne forbedre mig; at være fastansat, højt betalt journalist med Prada-lommen fuld af taxabon’er og VIP-invitationer på Tante B i 13 år. Så jeg kender din verden, selv om jeg efterhånden kun har én PH-lampe tilbage derfra, og den er da lige så autentisk som en rød lygte foran et horehus på Vesterbro, klart!
Enhver(s) virkelighed er autentisk på sin egen måde. Problemet for ytringsfriheden og den personlige frihed opstår, når selvfede medier kun afspejler én bestemt politisk korrekt middelklassevirkelighed, hvori der ikke er plads til anderledes mennesker, meninger og miljøer (jf. 69!), eller når skinhellige ideologer insisterer på, at kun DERES virkelighed er den ’rigtige’ virkelighed og forsøger at tvinge alle os andre til at leve inde i dén ...
Jeg vil skam ikke elskes af alle, men herregud, bestemt da gerne af nogen – hvilket menneske ønsker dog ikke at få en smule anerkendelse for sit hjerteblod, og hvilket menneske kan i længden blive ved med at køre Jesus-finten, når fornærmelserne regner ned over én fra mennesker, der ikke engang gider læse, hvad man rent faktisk har skrevet, før de fælder deres (for)dom?
Kh Henrik Torsdag kl. 11.59
Kære Jesus, undskyld jeg mener Henrik
Indrømmet: Jeg har et fast job, har voldsom frygt for rotterne i kælderen og er aldrig – som dig – vågnet op med metalsmag i munden efter en vodkabrandert hos Madam Cat på thaibordellet Nam Nam nede i Istedgade, 50 meter fra hvor jeg bor. Beklager. Men jeg har dog heller ingen bryllupsfantasier, PH-lampetter eller Pradalommer. Har til gengæld en utrolig rummelig mulepose med Politikenlogo, du er velkommen til at låne ved lejlighed. You would simply adore it!
Ja, din stemme er selvfølgelig lige så vigtig som andre stemmer i debatten. Men netop dit argument om, at du har været på bordellet, har set det meste og derfor ved bedre, stopper jo enhver dialog. Du har vel også en mening om ældreplejen, selv om jeg aldrig har spottet dig danse tirsdagspolka med de gamle på alderdomshjemmet nede i Absalonsgade?
Jeg tror ikke, forskellen på dig og mig er vores så rasende forskellige verdener. Vi lever begge i vores byfornyede lejligheder i Velfærdsdanmark i et borgerligt samfund. Forskellen er, at jeg – modsat dig – i længden ikke tror på the zipless fuck, som du nævner undervejs i bogen, altså hele ideen om den rene sex uden konsekvenser. Erica Jong, der jo opfandt begrebet tilbage i 1973, mener i dag selv, at det er en utopi. Som hun sagde for nogle måneder siden til Martin Krasnik i et interview i Eurowoman:
»Men det findes ikke. Jeg har i hvert fald aldrig prøvet det. Eller – jeg har næsten prøvet det mange gange, men der følger altid, altid noget andet med«.
Det er dette »andet«, som jeg ikke kan se bort fra. Tager hun fejl?
Kh Camilla Fredag kl. 13.48
Kære Nynne, undskyld, Camilla
Jeg har i løbet af ugen lavet et dusin interview, hvor stort set alle my fellow media whores (ud over to coole og begavede unge kvinder!) startede med at spørge, »om jeg da ikke syntes, at det var forfærdeligt med de dér 4.000 udenlandske sexslaver?«.
Jo, det VILLE være forfærdeligt, HVIS der var 4.000 sexslaver, men det er der bare IKKE! Dette tal hviler på en fejloplysning i en forsideleder i Politiken 2. juledag 2006, der plæderede for en kriminalisering af prostitution. Din avis havde tidligere i december – i en artikelserie med den lødige overskrift ’25 mænd om dagen’ – pudsigt nok selv i en faktaboks citeret Rigspolitiet for, at der var 2.500 udenlandske prostituerede herhjemme. Der var altså kommet 1.500 flere på under en måned, ifølge jeres lederskribent, og han ’glemte’ ligeledes at nævne, at Rigspolitiet mener, at højst 2 procent af de udenlandske prostis arbejder under vold eller tvang. Hvis der er 50 sexslaver i alt, er det 50 for mange, men så nytter det ikke, at denne vigtige seksualpolitiske debat baseres på en vandrehistorie om, at der er 4.000, vel?!
Det er den slags talfusk og -sjusk, der fik mig til at skrive ’Sidste nat i Kødbyen’, mere end en ekshibitionistisk lyst til (igen-igen) at skildre mit eget sexliv, selv om jeg altså ikke kan se, at det er diskvalificerende per se, at en forfatter på egen krop & sjæl kender til det, han/hun skriver om – især da ikke, når det er noget så personligt og åbenbart endnu kontroversielt som sex?
Jeg kan desværre fylde din funky Politikenmulepose til randen med useriøse sexhistorier fra ellers angiveligt seriøse aviser. Dét rejser to spørgsmål: 1) Hvorfor glemmer danske redaktører og journalister alt, hvad de har lært om kildekritik og objektivitet, når de beskæftiger sig med porno, prostitution, unges seksualitet eller alternative seksualiteter? 2) Hvorfor pikerer det dig alligevel – selv om du selv engang var en rigtig lille vildbasse! – at jeg skriver selvbiografisk om sex, drugs & rock’n’roll, mens du næppe ville være nær så sarkastisk, hvis jeg havde skrevet en ironisk Forfatterskole-pixibog om skriftens selvsving eller en lækker coffeetablebog om 00’ernes mest trendy billedkunstnere?
Kh Lektor Henrik PS: Ang. the zipless fuck: Har oplevet stor sex uden kærlighed og stor kærlighed uden sex, men desværre sjældent, at de to ting gik op i en højere enhed. Dét er muligvis mit problem!
PPS: Hvis du dropper de (køns- og seksual)politisk korrekte helgarderinger, hvad synes du så egentlig om min bog?!
Fredag kl. 16.03 Kære Henrik
Jamen, jeg kan lide, når du indimellem leverer nuancerne. Når du differentierer mellem feminister, de prostituerede (fra narkoluderen over thaimassagepigen til den jurastuderende callgirl), mænd og vores alle sammens begær.
Men jeg bliver ikke klogere på den prostituerede, fordi du som bohemeromantiker vælger at besøge hende i den efterhånden leverplettede tradition efter de gamle herrer Baudelaire, Verlaine og Rimbaud. Historien om skøgen er jo også blevet en kulturel vandrehistorie – af den mere salonfæhige slags.
Et eller andet sted midt imellem den feministiske og den maskulinistiske tilgang findes vel nøglen: pragmatismen. Skal vi f.eks. lovgive anderledes, end vi gør nu, mener jeg, at det bør bygge på kølig videnskabelig forskning om, hvad det reelt gør ved kvinderne. Ikke på hverken paroler eller digt. I et af dine essays (ikke videnskabelige) taler du jo også et sted for pragmatismen (den videnskabelige). Så på et punkt er vi ikke helt så fandens uenige. Åh, enighed: Din ven Baudelaire ville have hadet det.
Kh Camilla PS: Lederen fra 2006, du nævner, kender jeg ikke baggrunden for her på stående, men ved at nye tal flere gange siden er blevet bragt her i avisen. Vi har også bragt en analyse om tal, myter og fordrejning. Det undgår du at nævne, jeg forstår dit sigte.
Fredag kl. 16.38 Kære Camilla
Forstår slet ikke, hvor i ’Sidste nat i Kødbyen’ du spotter Baudelaire, Rimbaud og Verlaine: På den ene side er der tunge maskuline tissemænd som Bataille, Foucault, Henry Miller, Bukowski, Onkel Danny, WiIlliam T. Vollman, Henning Bech eller Hubert Selby jr. og på den anden side altså OGSÅ knivskarpe tissekoner som Simone de B., Elsa Gress, Martha C. Nussbaum, Suzanne Brøgger, Judith Butler eller Wendy McEllroy; skægt nok nævner du bare ikke alle de feministiske referencer i bogen, eller at jeg reelt jo er tæt på at erklære mig selv som pro-sex- eller queer-feminist!
Kh Søde Henrik Fredag kl. 16.46.
Kære Semi-feministiske Henrik
Beklager, hvis jeg glemte tissekonerne, godt du selv kan korrigere. Nu er deadline overskredet med 40 minutter, så det bliver det foreløbig sidste ord i den sag. Nok bedst sådan. Ellers ender vores diskussion som mailkorrespondancen ’Henrik Lists Hænder’ og vi to som bonkammerater i sofaen i ’Go Morgen Danmark’. Skulle nødig ske, for hvor borgerlig er man så! God weekend på DIT Vesterbro.